POLITIETS DAMEKOR, KØBENHAVN

November 11th, 2009

POLITIETS DAMEKOR, KØBENHAVN, har en formålsparagraf, der lyder: “At synge for borgerne og derved bidrage til at fremme tillid og forståelse mellem borger og politi”.

Denne formålsparagraf er i dag lige så aktuel som i 1984, hvor koret startede.

Da der ikke var adgang for kvinder i det eksisterende politikor, tog nogle politikvinder initiativ til dannelsen af POLITIETS DAMEKOR, KØBENHAVN, i 1984.

Politiets Damekor- København

Dette var begyndelsen til en succes.  Siden da har vi gennem årene sunget en hel del sange på mange forskellige måder og i mange forskellige stilarter.

Koret, der netop i år har rundet 25 år,  tæller for tiden ca. 30 sangglade ”piger”, alle ansat i eller med nær tilknytning til politiet. Koret fungerer på ren amatørbasis, og vi holder meget af at synge til næsten enhver lejlighed.

Vores dirigent/korleder Signe Alsted, der blandt andet har en klassisk konservatorieuddannelse, har været hos os siden 2000.

Signe har været og er stadig i høj grad et meget spændende bekendtskab for os. Med stor motivation og inspiration påvirker hun koret meget positivt. Signe er korets omdrejningspunkt og ved at være under hendes vinger, er vi meget optimistiske for korets fremtid og kvaliteten af det produkt, vi sammen frembringer.

Pianisten William Larsson, der i sommer har afsluttet en rytmisk konservatorieuddannelse, er et nyt bekendtskab for koret. Han har dog allerede vist, at han er en dygtig, habil og spændende musiker. Vi glæder os til samarbejdet med William.

Vort repertoire spænder vidt. Alt afhængig af anledningen sammensætter vi i samarb

ejde med Signe et varieret program, der netop passer til tid og sted.

Koret rejser gerne landet tyndt for at synge for politiet. Vi har også gennem årene været udenlands ved adskillige lejligheder, hvor vi har mødt andre kor, udvekslet erfaringer og startet musikalske venskaber. Vi har eksempelvis besøgt Stockholm, Sverige, Wiesbaden, Tyskland og Prag i Tjekkiet, sidste ste

d hele tre gange, sidst i 2007, hvor vi deltog i en International Politimusikfestival. I 2006 var vi i Dublin, Irland, hvor vi blandt andet sang til nogle katolske messer.

Vi i POLITIETS DAMEKOR, KØBENHAVN, glæder os meget ved at synge i mange fors

kellige regier og ved at møde kollegaer og kor fra hele verden, for derved at fylde vores rygsække med vidunderlige musikalske oplevelser og minder, og ikke mindst ved at have muligheden for derved også at kunne udbrede dele af den danske sangskat og på den måde kendskabet til dele af den danske kultur.

Mange musikalske hilsener

Lone Matzau, formand

Comments are closed.